Sambo – Selvforsvar uden våben

Når du hører navnet Sambo, tænker du måske på Lille sorte Sambo, som er en engelsk børnebog med den originale titel ”The Story of Little Black Sambo”. Det er en børnebog helt tilbage fra 1899 af den skotske forfatter Helen Bannerman, men der er mange nuværende danske generationer, der kender bogen, da den først udkom i Danmark i 1937. Men i dag skal vi ikke tale om Lille sorte Sambo, i dag fokuserer på vi kampsporten Sambo, som er selvforsvar uden våben.

Hvor stammer Sambo fra? 

Sambo er en sovjetisk kampsport, som opstod i 1920’erne. Som du har kunne læse i titlen er Sambo ”selvforsvar uden våben” og man kan sige at Sovjetunionen blev forælder til sporten, men den fik først anerkendelse som sport i 1930erne. 

Sambo-uniformen

Uniformen i Sambo involverer specielle dragter, som består af en jakke med shorts og bælte. Sambo-udøverne skal også være iført specielle sko og der findes og beskyttende bandager til særligt udsatte steder på kroppen, når man er i kamp med Sambo. 

Hvad sker der i Sambo?

Der er flere, som beskriver Sambo som en vinaigrette af flere forskellige stilarter. Dette skyldes at Sambo kombinerer de mest effektive metoder fra forskellige former for kampsport både når det kommer til forsvar og angreb. Sambo kombinerer især en del forsvars- og angrebsmetoder fra østen, hvilket er med til at gøre denne kampsport lidt grov og ret hurtig. 

Når det kommer til Sambo-udøverens kvaliteter, er der fokus på fire forskellige kvaliteter. Sambo er baseret på en filosofi, der bunder i selvdisciplin, udholdenhed til at opnå alle mål, karakter hårdhed og vital modstand. 

Dette gælder både ”på måtten” og uden for kampen. Sambo lærer dig generelt at forsvare dig selv ved at stå op for dig selv, samt at beskytte dem der står dig nært på samme vis. 

På samme tid giver Sambo dig også vilje til at overvinde alle livets udfordringer og lidt efter lidt vil du sikkert opnå en utrolig tro på dig selv, hvis du kaster dig ud i at træne Sambo. Det vil sige at der er et enormt potentiale til at blive en vellykket person, når man træner Sambo. 

Sammenligning med Judo og Sambo

Der er mange, der siger at Judo og Sambo minder utroligt meget om hinanden. I de to former for kampsport er der greb, teknikker og kast, der overordnet minder om hinanden, men når du kigger efter, vil du opdage at der er enorme forskelle, når du sammenligner Sambo med Judo. 

Først og fremmest opstod Judo tilbage i 1882, mens Sambo kom til verden i Sovjetunionen 40 år senere i 1920. Mens Judo-udøvere træner i kimono med jakke, bukser, bælte og uden sko, træner Sambo-udøvere i den førnævnte særlige dragt med jakke, shorts, bælte og specielle sko.

I Sambo er den fysiske styrke velkommen til at spille en rolle, mens fysik ikke er lige så vigtigt i Judo. Derudover er det forbudt at udøve smerte teknikker rettet mod benene i Judo, mens det er tilladt i Sambo. 

Der er mange flere forskelle mellem de to former for kampsport, men hvis du ønsker at vælge mellem dem, anbefales det at du vælger ved at prøve dem på egen krop.