Fem gode grunde til at kvinder bør dyrke kampsport

Både mænd og kvinder kan nyde enorm glæde af at dyrke kampsport enten professionelt eller som en hobby. Nedenfor finder du fem gode grunde til at kvinder bør overveje at dyrke kampsport som kung fu, taekwondo eller noget helt tredje. 

Du kan lære selvforsvar

Det siges at to ud af tre kvinder i Danmark er bange for at gå alene hjem om aftenen. Hvis du kan nikke genkendende til det, kan du muligvis føle dig mere tryg, hvis du lærer selvforsvar. Med kampsport kan du lære teknikker, der kan hjælpe dig i den virkelige verden. 

Faktisk viser tal at den selvforsvar kan være nyttig i helt op til 95 % af situationer i den virkelige verden. Forhåbentligt kommer du aldrig ud for at skulle bruge det, men det er altid godt at kende til. 

Det er en mulighed for at knytte stærke bånd til andre personer

Når du træner enhver sportsgren, bliver du en del af noget, som er større end dig selv. Her bliver du en del af et fællesskab, og der er gode muligheder for at danne venskaber, som varer hele livet. I går sammen i tykt og tyndt, når i lærer med hinanden samt af hinanden. 

Du kan blive mentalt stærkere

Det siges at vi bliver mentalt stærkere, når vi træner vores fysiske færdigheder. Når du træner kampsport, vil du hurtigt lære at komme tilbage på benene efter at du er røget en tur i gulvet. 

Faktisk handler kampsport om at rejse sig igen og igen, og aldrig at give op. Derfor kan kampsport hjælpe dig med at lære altid at give hundrede procent af dig selv, både til træningen, kamp og i resten af hverdagen.

Lær at elske din krop

I kampsport bruges der ingen bolde som i håndbold, fodbold, tennis eller andre sportsgrene. Din krop er både dit angreb og dit forsvar. Derfor opnår du et særligt forhold til din egen krop, hvor du lærer at respektere kroppen samt at behandle den retfærdigt. 

Typisk fører det til at du vil leve en sundere livsstil, spise de rette ting, og at sørge for at hvile nok. Derfor kan kampsport hjælpe med at skabe gode vaner, som du vil sætte pris på og have med dig resten af livet. 

Du kan blive gladere af at dyrke kampsport

Enhver form for sport er med til at frigive lykkehormoner. Her er der især tale om endorfiner, som du føler i kroppen, når du får sved på panden. Desuden kan du også føle en enorm glæde, når du når de mål, som du sætter for dig selv. Glæde smitter, og du vil hurtigt lægge mærke til hvordan den positive effekt fra din kampsport træning vil gøre at du generelt lever en gladere tilværelse. Nyd det!